onsdag den 5. december 2007

Internet Explorer eller Firefox? Nej Flock!

I halvfemserne var der generelt kun en browser (Netscape - den var ikke engang gratis) Den blev senere udkonkurreret af Microsoft Internet Explorer, som ikke kostede en dyt.
Det var dengang, alt hvad Microsoft rørte ved, blev til guld.
Den tid er forbi, men det er en anden historie.
Med nærmest monopol i browser -branchen gik udviklingen for Internet Explorer i stå.
Glæden var stor hos mange, da Firefox dukkede op. Det var en fantastisk browser - jeg blev hurtig en stor fan.
Specielt alle de 'udvidelser' man kunne installere gik rent ind.
Så skete det desværre, at alle de fordele Firefox havde, tilsyneladende også blev (bliver?) dens død. Alt for mange plugins og udvidelser (extensions) kan gøre den ustabil og langsom.
- Noget tyder desværre på at det er selve browseren Firefox der er ustabil (fra version 1.5) - jeg har prøvet at bruge den uden nogen former for udvidelser, men alligevel kan den gå kold, når man har for mange faneblade åbnet på en gang.

Flot!

Hva' så? Er vi så tilbage i halvfemserne igen? Er der reelt kun en browser man kan bruge? (Internet explorer)
Jeg vil slet ikke komme ind på alle ulemper ved IE - pointen er osse at der bør være flere alternativer.
Hvad med Opara? Crap. Andet? Ja ! Jeg væltede tilfældigvis over Flock. Flock bygger på Firefox teknologi, men har tilsyneladende ikke samme svagheder. Den er aldrig gået ned for mig endnu.
- Ulempen er så, at ikke alle extensions fra Firefox fungerer i Flock - men nogle firker da...

Man kan jo håbe at fremtidige opdateringer til Firefox løser problemet... det ville jo være lidt træls at skulle sadle om, og begynde at bruge Flock i stor stil...

Lige pt. junglerer jeg med 3 forskellige browsere.... FLOT? NOT!

Hvorfor hulen laver Google ikke en browser? Det ville sikkert blive en succes.
De har samme position som Microsoft i halvfemserne - alt hvad de rører ved blir til guld. :)

Men det vender måske også snart... de seneste rygter går på, at skal man arbejde 'stedet' hvor der er hottest, så hedder det 'Facebook'. Jeg har sg' aldrig prøvet det, men det er sikkert hot.

1 kommentarer:

Snitzelman sagde ...

Lige en lille update på dette indlæg.

Efter opgradering til Firefox 20011, og afinstall af Extensions: 'Greasemonkey' og 'html validator' ser det ud til Firefox fungerer stabilt igen.
Så - lad os give den en chance til.